Partnere
Support
Job i Symantec
Email & Web Security Services
Om Symantec
5. september 2010, 06:11 UTC+1(GMT+1)
Subpage toppicture

Nye features i SoftScans e-mail-sikkerhedsløsning

Printvenlig version

I januar 2009 frigiver vi en række nye features til e-mail-sikkerhedsløsningen. De nye features er baseret på ønsker fra vores kunder og er prioriteret efter popularitet, så flest mulige kunder får glæde af forbedringerne. På SoftScan Manager (web-interfacet) kan du se, når de nye funktioner bliver tilgængelige i løsningen.

Forbedret IQs-rapport
IQs-rapporten er den liste over e-mails, der er blevet klassificeret som spam, men som muligvis kan være legitime mails. Det er et vigtigt værktøj, og derfor er vi glade for at kunne præsentere en række justeringer, der gør rapporten endnu nemmere at bruge.

  • Tilpas selv afsendernavn, emne og tekst i rapporten, så den overholder jeres sprogpolitik, og dine brugere får præcis det budskab, du gerne vil give dem.
  • Direkte preview af e-mails i karantæne, hvor de første tre linjer i mailen vises. På den måde sikrer I, at brugerne ikke kommer til at frigive spam, som potentielt vil kunne snyde brugeren til at klikke på et link, der fører til en hjemmeside med skadeligt indhold.
  • Ekstra scanning af spam-mails. Fremover bliver alle mails scannet endnu en gang, før den daglige IQs-rapport udsendes. Det betyder, at brugeren vil få væsentligt færre IQs-rapporter. Hvis en mail fx er blevet scannet og lagt i karantæne kl. 20, og IQs-rapporten udsendes kl. 07 næste morgen, kan den ekstra scanning fjerne usikkerheden om mailen er spam eller ej. Således frasorteres denne allerede inden rapporten udsendes.
  • Samtidig brug af "administrator" og "bruger" IQs-rapporter. Tidligere kunne man kun vælge, om administratoren eller brugerne skulle modtage rapporterne. I den nye udgave kan administrator definere, hvilke rapporter der skal modtages af brugerne, og hvilke der skal modtages af administrator. Flere administratorer kan tilføjes, således kan fx store organisationer fordele IQs rapporter mellem lokale it-afdelinger, der hver har deres ansvar for medarbejdere.

Forbedret LDAP integration
Med automatisk LDAP integration kan du bruge de eksisterende grupperinger i jeres organisation til at oprette SMTP-regler. SoftScan Manager understøtter forskellige LDAP-services, herunder Microsoft Active Directory (MS Exchange) og Lotus Domino.

SMTP-reglerne kan nu konfigureres til forskellige handlinger, afhængig af hvilken gruppe brugeren tilhører. Det kan for eksempel være, at teknisk afdeling gerne må modtage en .exe-fil, mens salgsafdelingen ikke må. Hvis en bruger flytter afdeling, og dermed flytter gruppe i fx jeres Active Directory, så tilpasses reglerne for den nye afdeling automatisk til brugeren.

Grupper kan også anvendes til at konfigurere IQs-rapporter. På den måde kan rapporterne skræddersys, så grupper for eksempel modtager deres rapporter på lokalsproget.

Alle ændringer på jeres LDAP-server repliceres automatisk til SoftScan-systemet.

Samlet eller delt adgang til e-mail- og web-sikkerhedsløsninger
Med SoftScan Manager har I én samlet indgang til både e-mail- og web-sikkerhedsløsningerne. Det gør det nemt at administrere begge løsninger. Men hvis I ønsker det, kan I fremover dele adgangen, hvis en administrator for eksempel kun skal have adgang til den ene løsning.